Ofte stillede spørgsmål til Lønneberg
Inden opstart i vuggestuen
Hvordan kommer vi på venteliste ? - Under fanen kontakt, venteliste står en udførlig beskrivelse af proceduren. Man er på venteliste når man har betalt via mobilepay. Der kommer ikke en bekræftelse fra os.
Er vi garanteret plads i Lønneberg, når vi har skrevet vores barn på venteliste ? - Nej, desværre ikke.
Har I søskendegaranti ?
- Nej. Men vi prioriterer søskende meget højt og gør alt hvad vi kan, for at få søskende ind.
Hvis vi ikke får plads til vores barn i den måned, vi har ønsket, får vi så automatisk plads i en af de efterfølgende måneder? - Desværre ikke. Da der i de efterfølgende måneder står børn på venteliste, med behovsdato i de måneder.
Kan vi godt risikere slet ikke at få plads, selv om vi har skrevet vores barn op i meget god tid ? - Ja, det er der desværre en risiko for. Men det er altid muligt at ringe eller skrive til os for at få en løbende status på, hvor jeres barn ligger på ventelisten.
Kan man selv vælge, hvilken stue man ønsker ?
Desværre ikke. Når et barn stopper, bliver der en plads ledig og så går den plads til det næste barn på ventelisten.Hvornår får vi besked om, hvorvidt vi har fået plads til vores barn ? - Det kan være alt fra nogle uger inden opstart til 5 mdr. inden opstart.
Hvordan kan vi få en fornemmelse af, hvor vi er placeret på ventelisten, hvis det er 6-12 mdr. siden, at vi skrev vores barn op ? -I er altid mere end velkomne til at skrive til os. Med spørgsmål om hvor jeres barn er placeret på ventelisten eller med andre spørgsmål. Vi er klar over, at det er betydningsfuldt.
Hvor gammel skal vores barn være for at starte i Lønneberg ? - Mindst 10 mdr.
Kan vi godt takke ja til en plads i Lønneberg, hvis vi allerede har takket ja til en kommunal institution ? - NEJ. Jeres barn kan ikke være indskrevet i to institutioner samtidig. I de kommunale institutioner er der en måneds opsigelse.
Hvad hvis jeg tilbydes en plads hos Lønneberg, når jeg først har takket ja til en kommunal institution ? -Som ovenfor skrevet, er der en måneds opsigelse i alle kommunale institutioner. I kan derfor opsige pladsen i den kommunale institution og håbe, at det hele går op i en højere enhed med en evt. tilbudt plads i Lønneberg.
Er der noget vi kan gøre, for at forberede vores barn til start i vuggestuen ? - Ja. Hvis ikke I allerede er begyndt, er det en rigtig god idé, at begynde at lade jeres barn passe af familie eller venner i et par timer af gangen eller mere. På den måde lærer jeres barn lærer adskillelsen fra jer. Det gør indkøringen betragtelig nemmere for både jeres barn og jer.
Når mit barn er startet i vuggestue:
Hvad er jeres søvnpolitik i Lønneberg ?
-Vi har den holdning, at børn skal sove, når de har brug for det, uanset tidspunkt.
De mindste og nyeste børn sover ofte et par gange om dagen. Når de bliver lidt ældre sover de fleste et par timer midt på dagen. Vi samarbejder altid med jer om barnets søvnrytme.
Når jeres barn starter i vuggestue og alt er nyt, er det en tryghed for barnet at have sin egen barnevogn/klapvogn med, som vi kan putte jeres barn i. Når jeres barn bliver større vil det sove i vores barnevogne, eller på en madras på gulvet.
Må vores barn have sovebamse med ?
-JA. Selvfølgelig må jeres barn have en sovebamse med. Det giver dem tryghed. Vi opbevarer bamsen sammen med deres sengetøj.
Til gengæld frabedes medbringelse af legetøj
Der kan imidlertid være morgener, hvor det er en hjælp for barnet at have et stykke legetøj med i hånden, når de afleveres. Det har vi forståelse for. Vi sørger da efter aflevering for at tryghedsobjektet / legetøjet kan blive lagt i garderoben, så det ikke kommer med ind på stuen.
Skifter mit barn stue, når det bliver ældre ? -Nej, dit barn bliver på den stue, som det starter på ved indkøring. Men det skifter gruppe, når det bliver ældre. Så det hele tiden er sammen med, og kan spejle sig i, jævnaldrende børn.
Har I skiftetøj til børnene ? -Nej, som forældre skal I selv sørge for, at der er ekstra tøj til jeres barn. Der er både garderobeplads og en lille kurv på badeværelset med plads.
I skal også sørge for, at der er skiftetøj til alle årstider - det vil sige, regntøj og gummistøvler. Termotøj. Flyverdragt til vinter. Solhat / lille kasket om sommeren mv.
Sørger I for solcreme til børnene ? -Ja - op af dagen, men vi forventer at I som forældre selv smører jeres barn ind om morgenen inden det bliver afleveret, så det er klar til dagens første timer.
Skal vi selv have bleer med til vores barn ? -Nej. Vi har naturligvis bleer til dit barn
Mit barn har allergi, kan I tage hensyn i kosten ? - Der laves hver uge en kostplan med køkkenpersonalet, som sættes op. Den kan I som forældre se, og er der noget jeres barn ikke tåler, tager vi selvfølgelig hensyn.
Vi lever vegansk, er det noget I som institution kan tage hensyn til ? -Nej. Som ovenfor beskrevet sættes der ugentligt en kostplan op. Vi tilstræber en grøn, nærende og varieret mad.
Tager I på tur med børnene og sørger for at de får frisk luft hver dag ?
-Når jeres barn lige er startet i vuggestuen er det allervigtigste at de etablerer tryghed i de nære rammer.
Det vil sige, at den første tid efter at jeres barn er startet i vuggestue er fokus på at skabe tryghed og tillid til stuens børn og de voksne. At etablere en hverdag uden for mange forstyrrelser og overgange.
Men så snart barnet er trygt vil legepladsen, som ligger lige udenfor, ofte blive taget i brug. Vi bruger også gladeligt nærområdets mange legepladser og grønne områder. Dette til udflugter med mindre børnegrupper.
Til at komme ud, og på opdagelse, har vi også cykler og turbusser.